Banner. Alt kan ske når det er jul. en adventskalender i fire afsnit.

Den sidste dag

Mor stod med hovedet på skrå og mobilen i hånden da de kom hjem. Hun glanede tværs over køkkenøen og ud ad vinduet i stuen. Ud på mørket i haven.

”Hej Mor.” Jack stoppede i døren.

Hun vendte langsomt hovedet. Hendes kinder var blege, blikket fjernt og glasagtigt, som havde sjælen forladt hende. En skælven rystede kroppen og hun tog en dyb indånding.

”Har I set Mads?” Hun blinkede en masse gange. Der var noget grueligt galt.

”Han gik ved siden af Clara i Luciaoptoget.” Jack kneb øjnene sammen. ”Hvorfor spørger du om det?”

”Hans mor har ringet. Han er ikke kommet hjem,” sagde hun mekanisk.

”Mor, der sket…”

”Nå, men,” afbrød hun og fortsatte, som betød det ingenting, ”han er vel gået med en anden hjem.” Hun tog endnu en dyb indånding og slurk vand. ”Skynd jer nu at få nattøj på.”

”Men mor!”

”Jeg har lige nogle tal at føre ind på computeren.” Hun sendte dem en stift smil. ”Jeg skal nok komme op og sige godnat.” Så vimsede hun ind på kontoret.

Jack og Thea så hinanden i øjnene. De var begge skræmte. Mor måtte være forhekset af Kali, ligesom præsten i kirken.

”Jeg tror ikke, vi skal forvente hjælp derfra,” sagde Thea.

”Hvad gør vi?”

”Vi går i seng.” Thea vendte sig og gik hen mod trappen. ”Vi er begge for trætte lige nu.”

* * *

Frosne træer med is-krystaller

Jack sad i nattøj på Theas sovesofa og stirrede ud ad vinduet. Træernes grene var dækket af et hvidt slør af iskrystaller og himlen var klar og syntes højere oppe. Varmeapparatet arbejde på højtryk, for at bekæmpe kulden. Både den der kom udefra og den i hans indre.

Han havde været nedenunder, for at se om morgenmaden var klar. Mor og far sad ved hver deres computer, med glasagtige øjne og farveløse kinder. Med hurtigt spillende fingre skrev de på tastaturerne, som gjaldt det deres liv. Ingen af dem havde svaret, da han sagde godmorgen.

Thea tastede også løs på computeren. Med ét pustede hun ud og drejede stolen.

”Okay, jeg har fået fat i en fyr, hvis landsby blev tømt for mennesker ved et angreb fra Kali-kulten.”

Jack gloede på hende, men hun talte hurtigt videre.

”Der skete det samme som her; de voksne fik pludselig meget travlt og samtidigt dukkede der mystiske blå figurer op. Da det blev mørkt på den helligste dag, var figurerne blevet levende og havde sørget for at alle folk var gået mod byens centrum, hvor de blev ofret af kultens leder.”

Jacks øjenbryn var helt oppe i hårgrænsen. Munden stod på vid gab.

”Kun de yngste af børnene overlevede.” Thea tav. Stilheden fyldte rummet, mens historiens betydning for alvor sank ind.

Hurtige trin buldrede pludselig op ad trappen og døren blev flået op.

”Jeg ved hvad vi skal gøre!” Carl kom bragende ind på det lille værelse, tæt fulgt af Clara. ”Jeg kom til at smadre vores nisser, og straks vågnede mor op og undskyldte.” Han fortalte, hvad der var sket, og at Michael også var kommet hjem.

”Det var bare så hyggeligt! Vi klippede julepynt og pyntede op indtil langt ud på natten.” Clara satte sig på sengen ved siden af Jack.

”Vi må smadre alle nisserne i byen,” sagde Carl, efter at Thea havde fortalt, hvad hun havde fundet ud af.

”Men der er jo sindssygt mange!” Clara slog ud med armene.

”Sikkert én for hver voksen.” Thea skubbede brillerne på plads.

”Kom nu, der er ingen tid at spilde.” Carl var allerede henne ved døren.

Jack fik tøj på i en fart og var forrest, da de gungrede ned ad trappen.

“Hvor tror I, at I skal hen?” Mor stod med den ene fod på nederste trin. Hendes øjne var ufokuserede på en underlig drømmende måde.

Mor med glasagtige øjne forhekset af Kali

“Mor!” Jack fik nær de andre i nakken, da han stoppede midt i et skridt. “Vi skal …”

“Ud og købe julegaver,” fortsatte Thea.

“Ja!” Jack smilede sødt til sin mor. “Vi mangler lige et par gaver.”

“I skal først gøre julerent på jeres værelser,” kommanderede mor. “Huset skal være rent til jul og I har ikke støvsuget i hele december.”

“Det passer i hvert fald ikke!” Thea var hidsig nu. “Og vi skal ikke engang holde jul herhjemme!”

“Drop det, Thea,” bjæffede mor. “Op på værelserne og i gang med julerengøringen!” Hun viftede ad dem med hænderne.

“Jamen,” begyndte Jack.

“Ikke noget jamen,” sagde mor. “Sæt i gang!”

“Nå men, så må vi klare det – I ved nok.” Carl sukkede.

“Næh nej, i skal hjælpe til.” Mor havde på intet tidspunkt blinket. “Carl, du hjælper Jack på hans værelse,” beordrede mor. “Og Clara kan hjælpe Thea.”

“Vi skal aldeles ikke gøre rent hos jer!” spruttede Clara.

“Det har jeg aftalt med jeres mor.”

“Det er løgn.” Clara masede sig forbi Jack, og forsøgte at komme udenom tanten.

Mor lagde roligt hånden på gelænderet. Med hovedet på skrå så hun på Clara med de døde øjne.

Clara dukkede sig for at smutte under hendes arm. En sitren ramte hendes nerveender, da tantens hånd slog ned som en klo i hendes nakke. De andre tre børn gispede.

“Av!” Clara krympede sig. “Slip mig!”

“Kom nu, Clara,” sagde Carl alvorligt. “Vi må bare være hurtige.” Han vendte sig for at gå op igen.

“Det var bedre.” Mor smilede køligt. Og tilføjede så med sin normale sukkersøde stemme: “Støvsugeren står i kosteskabet på første sal.” Hun skulle til at gå tilbage til kontoret, men vendte sig igen og holdt en finger i vejret. “Forsøg ikke at krybe udenom.” Endelig blinkede hun, et hurtigt stift blink, som en dukke der slår øjnene i og op igen med et smæld. “Døren er låst – med ekstralåsen.” Hun udstødte en lille lyd, som en lille mekanisk latter, inden hun gik.

“Hvad gør vi?” hviskede Jack.

“Skynder os.” Thea drejede rundt og masede forbi Carl. Hun forcerede trappen to trin ad gangen, løb hen til kosteskabet og fandt støvsugeren frem.

Det tog dem flere timer at gøre rent. Tre gange var de på vej ned af trappen, hver gang satte mor dem i gang med en ny opgave. Hun blev mere og mere truende.

”Hvad skal vi gøre med mor?” Jack kiggede på sin søster med rynkede bryn og tårer i øjnene. ”Er der ingen på din computer, som har en løsning?”

”Næh.” Thea vred kluden op i spanden. Hun rejste sig og strakte ryggen bagover, inden hun tørrede vindueskarmen af.

”Men hvad med ham der havde oplevet det?”

”Han var jo bare et baby.” Hun trak på skuldrene. Så kiggede hun ud på de frostne træer. ”Vi må ud og smadre de havenisser.” Hun vendte sig beslutsomt. ”Vi hopper ud af dit vinduet.”

De samledes på Jacks værelse.

Carl åbnede vinduet og kiggede ned.

”Vi kan sagtens hoppe ud.” Den kolde luft susede ind og lagde sig som isnende lænker omkring deres halse og ankler.

”Vi fryser ihjel inden vi har nået havelågen,” sagde Jack. ”Og hvis vi henter jakkerne, kommer mor.” Han kneb sig i underlæben og så rundt på de andre.

Carl lukkede stille vinduet. Så vendte sig og greb støvsugeren.

”Vi skal da lige støvsuge entréen.”

Hverken mor eller far opdagede, at de hentede overtøjet.

Jacks ånde skabte små skyer i luften. Den tørre luft fik porerne i næsen til at trække sig samme. Han havde mest lyst til at kaste sig på sengen og gemme sig under dynen. Knibe sig i armen og vågne op fra dette mareridt.

”Kom nu,” hviskede Carl nede fra haven. Clara trippede nervøst ved husets hjørne.

Jack trak huen godt ned om ørerne. Greb fat i den isglatte sålbænk med de bare hænder og svang sig ud. Det gav et lille bump da han landede på terrassen. Og endnu et bump, da søsteren kom lige efter.

Jack og Thea satte i løb hen mod cykelskuret.

”NEJ!” råbte Carl, flåede sin hue af, kastede den på jorden og trampede på den. ”Min cykel er flad! FUCK, NOGET PIS!!!”

Punkteret cykeldæk. Mon det er Kali?

”Det er min også.” Clara hang med skuldrene.

”Tys!” Thea vendte sig med fingeren for munden, mens hun skævede mod huset. ”I må sidde bag på os,” hviskede hun.

Men deres cykler var også flade.

”De er blevet punkterede!” Thea sad på hug ved siden af sin cykel. ”Der er en kæmpe flænge i mit dæk.”

”Det er altså ikke naturligt.” Jack så ind i skyggerne bagest i cykelskuret. Var der ikke noget der rørte på sig derinde? Hurtigt rejste han sig og skubbede tanken væk, men hjertet hamrede.

”Det er som om nogen holder øje med os.” Clara kiggede til højre og venstre med vidt opspærrede øjne. I naboens have stod to blå nisser i overalls med hver sin hobbykniv i hånden. De smilede smørret.

Carl greb et rundboldbat der lå på en hylde. Med et hurtigt spring var han over hækken og tævede løs på de to mekaniker-nisser.

”ARRHH!” råbte han. Luften omkring ham fyldtes med støv der formørkede himlen, og skrig så skingre, som kom de fra tusinde heksehyl antændt på samme tid.

Carl snublede baglæns, tabte boldtræet og skjulte hovedet i armene. Det varede kun ganske kort, så blev der stille. En hvislen fra en faldende kvist hørtes. En spurv puslede rundt et sted. Carl lod øjnene afsøge himlen. Han pustede ud, rejste sig og børstede lidt støv af sin jakke.

“Sådan skal det gøres!” Tonefaldet var overlegent, da han klatrede tilbage over hækken.

De fandt ikke andre brugbare våben i cykelskuret.

“I tager rundboldbattet og går i gang.” Carl rakte battet til Jack. “Vi to løber hjem til os. Far har massere af værktøj.” Han tog Thea i hånden.

Hun sendte ham et underligt blik. Men smilede da de løb.

Julegris med Kali-forheksede nissebørn

Genboens hus var tavst og mørkt. Midt på den frosne græsplæne stod en lyserød julegris med to blå nissebørn på ryggen. Jack tøvede ved lågen. Han rynkede brynene ad den forreste nisses dystre smil. En flok fugle satte af fra et træ med et højt skrig. Jack fór sammen.

“Jeg gør det.” Clara tog rundboldbattet og gik med knasende skridt over det sprøde græs. Hun tog tilløb, roterede i overkroppen som en ægte baseball-spiller og lagde styrke i, som skulle hun slå en home run.

Et langtrukkent skingrende hvin flængede stilheden. Himlen oplystes af en blå ild. Clara kastede sig tilbage mod Jack og klamrede sig til ham. Det føltes et kort sekund som om verden trak sig sammen. Så blev der helt roligt. Et vindpust blæste lidt hvidt porcelænsstøv op i luften. Det svævede rundt som et uhyggeligt spøgelse, inden det landede ved siden af bunken af røde, hvide og lyserøde skår.

“Det gik jo fint,” sagde Clara og svang battet op på skulderen. “Lad os se, hvor mange vi når, inden vi skal møde de andre oppe på torvet.”

Jaaack.” En tynd hvisken slap ind under Jacks hue. Han skævede til Clara. Hun gik med næsen lige frem, og havde tilsyneladende intet hørt. Måske var det noget han havde forestillet sig. Men nakken prikkede ubehageligt. Han kastede et blik over det lave plankeværk ind til den næste have. En mur af mørke grantræer afskærmede grunden i begge sider. Skyggerne samlede sig under træerne. Krøb ud over græsplænen. Ud på en mindre hær af nisser. I den manglende belysning, kunne han ikke skelne deres ansigter.

Saat’ aaooo.” De hviskende lyde kom der indefra.

Jack spærrede øjnene op. Mørket under træerne trak i ham, trak hans lunger samme. Han kunne ikke få luft.

Kooom meeed,” hviskede det.

”Hørte du dét?” Jack havde svært ved at trække vejret forbi hjertet, der sad i halsen. Vanterne føltes klamme mod hans fingre.

”Hørte hvad?” Clara stoppede op ved lågen ind til haven. ”HOLD da op en masse nisser!”

”Nogen hviskede,” kvækkede Jack.

Clara rystede langsomt på hovedet, mens hun med store øjne betragtede det tæt befolkede nisselandskab. ”Der er flere nisser end i vores have. Kan du se nogle af de blå?” Hun stillede sig på tæer og strakte halsen.

Jack mærkede sveddråberne samle sig under armene. Prikkerne dansede for øjnene.

Pludselig vendte den nærmeste nissefigur hovedet. Den rakte sin ene hånd ud og smilede.

Porcelæns-støv stod omkring Clara, da hun smadrede Kali-nisserne

Clara handlede hurtigt. Hun spænede mod den og slog til. Som en hvirvelvind på kaosmission, slog hun til højre og venstre. Porcelænsstøvet stod omkring hende som mel fra en eksploderende melsæk. Lugten af elektricitet hang i luften, da hun lod armene falde og vendte sig. Jack stirrede på hende med tomme øjne. Med ét lagde han hovedet bagover, og skriget, der så mange gange havde lydt fra verden omkring dem, kom ud fra hans mund.

Clara løb. Hun kastede sig over Jack og knugede ham ind til sig, mens hun råbte hans navn.

Jack trak skælvende vejret ind med en hylen fra de tømte lunger. Han blinkede en masse gange. Skubbede så Clara fra sig og faldt ned på knæ. Galden væltede ud af ham i kaskader. Igen og igen.

”Jeg kan ikke mere!” hulkede han.

”Det var uhyggeligt!” Claras kinder var våde af tårer. Hun følte modet sive ud af sig. Resolut knep hun øjnene i, knyttede hænderne og tog nogle dybe indåndinger. Så rankede hun sig og åbnede øjnene. ”Vi må få fat i de andre. Kom.” Hun trak Jack op og slæbte ham med.

Det var begyndt at mørkne, da de stod i udkanten af torvet. Jack havde stadig kvalme. Hans mund var så tør, at læberne klistrede sammen. Hans øjne fór rundt. Fangedes af den dunkle skov. En iskold rædsel skyllede igennem ham. ”Kan du huske dét vi så ovre i skoven?”

”Ja!” Clara slog den ene hånd op for munden. ”Det må have været dengang, nisserne blev fortryllede.”

”Tror du Dasan er ham kultlederen?” hviskede Jack. Hans underbevidsthed havde registreret et mærkeligt lys sive ud fra vinduerne på juletræssælgerens vogn.

“Ja selvfølgelig! Den der Kali-gud er en indisk dødsgud.” Claras øjne var ved at trille ud af hovedet på hende. ”Og Dasan er jo fra Indien!”

Døren til skurvognen var lukket. De omkringstående juletræer lignede huller i virkeligheden. Huller til dødsriget.

Pludselig hørtes en dyb messen inde fra skurvognen.

”Ohm Sri Maha Kalikayai Namaha.”

Jack vendte hovedet i et mekanisk ryk og stod og svajede. Armene hang ned langs siden. Lyset i øjnene blev slukket. Benene begyndte at gå.

”JACK!” Thea kom styrtede imod ham fra den anden ende af pladsen.

”Ohm Sri Maha Kalikayai Namaha.” Den messende stemme fra skurvognen steg i styrke.

Clara greb ud efter Jack, men han undveg. Thea var der. Med et højt klask, stak hun ham en syngende lussing.

“Av!” udbrød han, og tog sig til kinden. “Hvorfor gjorde du det?”

“Du bliver bare her, er du med!” Hun trak ham ind i sin favn. “Du skal ikke ofres til nogen.”

Døren til skurvognen blev slået op med et brag. Mads kom ud med halvt lukkede øjne.

”Bali Mangthi Kali ma!” hvæsede han. Den dybe stemme var ikke Mads’, men lydende var kom ud af hans mund. ”Ofring til Mor Kali.” Han løftede en kniv op i luften og gik med stive, slæbende skridt mod dem.

De to søskendepar stod som forstenede. Luften omkring dem fortættedes. Sveden sprang ud på deres pander, og både Thea og Clara klamrede sig til Jack.

Carl knyttede hænderne omkring skaftet på sin støvede hammer. Kæberne knasede og han smagte blod. Fandme nej, om en den lille gnom skal få mig ned med nakken, tænkte han, udstødte et brøl og løb mod Mads.

”Nej Carl!” Clara kendte sin brors temperament. Men det var for sent. Carl svingede hammeren og ramte Mads på skulderen. Kniven fløj i en stor bue ud til siden. Mads væltede omkuld og slog hovedet mod asfalten.

”Det var ikke min m…” Carl gloede på den bevidstløse dreng. Tårerne stod ham i øjnene.

Clara styrtede hen til Mads.

”Tag jer ikke af ham. Ham var let at pa’virke.” Dasan var kommet ud af vognen med en lille figur i hånden. En sørøvernisse med en hvid kakadue på skulderen. ”Fuglen jeg fangede, gav mig hans sjael.” Han lagde hovedet bagover og lo ondt. Så kastede han figuren hen mod Mads. Den ramte jorden og splintredes. Han samlede kniven op. Carls ben eksede under ham. Clara greb hans hånd og de klamrede sig til hinanden. Hvis de skulle dø, ville de i hvert fald være sammen.

Dasan kom langsomt nærmere. Han trak et sværd ud fra jakken, mens han syntes at sluge Jack med øjnene.

”Din kat var vist sin egen,” hvæsede han.

Jacks hjerte slog et slag over. Theas sure sved stak i næsen. Hun pressede sit ansigt så hårdt mod hans skulder, at hans venstre arm begyndte at sove.

“Kali vil vinde!” Dasan stak kniven ned i lommen på sin jakke. “Jeg har jeres foraeldre her i min hule hand.” Han fremviste de to nissefigurer.

“KALIDASA – gør din pligt!” råbte et uhyre med tusinde stemmer inde fra midten af det store juletræ. Alles opmærksomhed vendtes den vej. Clara og Carl rejste sig og spærrede både mund og øjne op. Jack og Thea skiltes og stod som forstenede.

Kali har besat byens juletæ

Træets stamme var en kvindekrop. Trukket lang og tynd så den passede med træets højde. Den ulmede blåt, som havde den suget de første af månens stråler til sig. De røde kugler drejedes langsomt rundt og forvandledes til blødende afhuggede hoveder. En hvislen hørtes, og en gigantisk krumkniv indsmurt i blod blev hævet højt op i luften. Sorte øjne åbnedes og en spillende tunge kom til syne.

”Hav taalmodighed, maa Kali.” Dasan løftede sværdet, som hilste han på sin herskerinde. ”Tiden er snart inde.”

Jack prøvede at synke, men halsen føltes tør som ørkensand. Hans øjne fulgte Kalis lange blåsorte hår, der snoede sig sammen med træets grene. Afhuggede arme hang blødende i en snor om livet på hende. Hun udstødte en glohed lyd og øjnene brændte med blå ild, da hun løftede blikket og fik luften til at sitre. Perler af kulde trillede ned ad Jacks ryg. Frøs hver en porre i hans krop. Gennem den dunkende lyd fra hans hjerte hørte han en anden lyd.

”Saat’ aao. Saat’ aao. Saat’ aao.” Hysteriske stemmer messede igen og igen. En masse fødder marcherede med. En anelse ude af takt. ”Bali Mangthi Kali ma!” ”Saat’ aao. Saat’ aao. Saat’ aao,” fortsatte det igen og igen. Lyden kom nærmere.

De mange nissefigurer byens indbyggere havde anskaffet, kom trampende som levende nissemonstre. Deres hylende stemmer messede, kaldte og ledte en hær af voksne frem. De voksnes arme hang og slaskede. Fødderne slæbtes af sted, som gik de i søvne. Kun få af dem havde overtøj på. Med sorte, stirrende øjne kom de stavrende mod torvet.

Kali har forhekset forældrene, så de går i uhyggeligt optog mod tovet

Jacks og Theas forældre var forrest i den ene af rækkerne.

Jack kunne ikke få luft. Sorte prikker fyldte hans øjne.

”Lad os smadre det forpulede juletræ,” råbte Thea og greb fat i Jack.

De trodsede deres frygt og uden at tænke løb så hurtigt de kunne, tæt fulgt af Carl og Clara. Af al kraft kastede de sig mod den gigantiske træ.

Der skete ingenting. Træet stod solidt fast i en juletræsfod.

Dasan brølede, hævede sværdet og løb mod dem. De flygtede omkring juletræet i en uhyggelig juletræsdans. Blodet fra de afhuggede hoveder ramte deres ansigter og gav dem kvalme. Blind rædsel fremkaldte ekstra kræfter til at fortsætte.

”Saat’ aao. Saat’ aao. Saat’ aao” Nissehæren var helt oppe på torvet nu. De fortsatte forbi det nu tørlagte springvand.

Ud af øjenkrogen så Jack sine forældre løfte armene mod Kali, som et barn rækker op efter sin mor. Han skreg og ræsede mod dem. I samme øjeblik kom en bil fræsende om det nærmeste hjørne i al for høj fart. Den kørte op over kantstenen, kurede et stykke vej og tørnede ind i juletræet med en hvinende lyd efterfulgt af et øredøvende smæld.

Som blev al kraft i verden suget ind i det væltende træ, stoppede tiden et splitsekund. Børnene sprang til alle sider, mens Dasan bredte armene ud og skreg sammen med træet. Kalis krumkniv stødte sammen med sværdets klinge. Infernalske vibrationer gjorde luften tyk. Fik Jack øjne til at svie, mens kvalmen tvang ham i knæ.

Med en langtrukken kvasende lyd ramte den tykke stamme Dasan. Spredte hans blod som en blomst i et makabert maleri.

”MADS?!” Døren til den havarerede bil blev flået af med en smæld, og Mads’ mor løb mod sin bevidstløse søn. Lige i tide, for i samme sekund eksploderede bilen med et kæmpebrag. Blå stikflammer oplyste torvet da juletræet antændtes og brændte ud på kort tid.

Flere hundrede havenisser lå spredt omkring gruppen af forvirrede og frysende voksne.

* * *

Juletræet strakte sig helt op til loftet. Flettede julehjerter, stjerner og røde kugler glimtede roligt i skæret fra flammerne på de nyligt tændte juletræslys. Duften fra hjemmebagte brunkager, finskbrød og klejner sneg sig op i Jacks næse og fik mundvandet til at flyde, til trods for at julemaden allerede lå tungt i maven. Han sukkede velbehageligt.

Godt at alle blev sig selv igen, tænkte han, og lod blikket løbe over familiens glade ansigter. De ‘vigtige sager’ på forældrenes arbejde, kunne alligevel godt sættes på pause. Rikke og Michael var heldigvis blevet vækket tidsnok til, at de kunne samles hos dem juleaften. Der havde været rigeligt med mad og hjertevarme.

Gaverne under træet lyste i alle mulige farver og former og skabte store forventningerne.

”Helle for at finde den første gave.” Thea sprang op. Hun rakte Jack en stor firkantet pakke, inden hun satte sig tilbage i sofaen.

Jack fjernede langsomt klisterbåndet, åbnede en stor papkasse og fandt en busket hvid kattebamse med et rødt læderhalsbånd og en lille gylden klokke. Tårerne sprang op i hans øjne.

Hvid busket kattebamse

”Det er en ny Misty.” Thea smilede med strålende øjne. ”Når jeg nu ikke kunne hjælpe med den gamle, har jeg fundet en ny.” Hun bed sig i læben. ”Vi kan hente hende i næste uge, hvis du vil have den.”

”Tak, Thea!” Han faldt søsteren om halsen. Mor og far fik også en krammer.

Jack gik rundt om juletræet. Det var så stort, at når han stod på den anden side, kunne han ikke ses fra sofaen. Han tog en dyb indånding. Lukkede øjnene og lod roen sænke sig over ham.

Så bukkede han sig ned, og ville gribe den nærmeste gave. Ud af øjenkrogen anede han et par store grankogler, der voksede på en gren lidt inde mod stammen. Store mørkeblå grankogler. Han lagde hovedet på skrå og gned sig i øjnene. Et juletræslys flakkede. I et glimt viste flammen en mørkeblå kvinde med en blodig krumkniv i hånden.

Blå kogler på juletræet juleaften og måske Kali i lysets flamme

* Slut *

Glædelig jul.

Har du læst første afsnit? Ellers kan du klikke lige her

Vil du læse andet afsnit, skal du klikke her

Og tredje afsnit kan læses her

Alt kan ske når det er jul * 4
error

Følg mig på Facebook og Instagram